+45 61 800 866 salg@buybackit.dk

SÅDAN VURDERER VI STANDEN PÅ BRUGT IT-UDSTYR

Udstyrets stand har stor betydning for værdien. Derfor vurderer vi både den tekniske funktion og den kosmetiske stand, så hvert produkt får en så korrekt vurdering som muligt.

Hvilken stand har dit produkt?

Udstyrets stand har stor betydning for værdien. Derfor vurderer vi både den tekniske funktion og den kosmetiske stand, når vi gennemgår brugt IT-udstyr.

To computere med samme model, alder og specifikationer kan have forskellig værdi, hvis den ene eksempelvis fremstår næsten uden brugsspor, mens den anden har tydelige ridser, skader eller tekniske fejl.

Teknisk funktion

Vi kontrollerer relevante funktioner og komponenter for at vurdere, om udstyret fungerer korrekt. Fejl og mangler indgår i den samlede værdifastsættelse.

Kosmetisk stand

Ridser, mærker, buler, slid og andre brugsspor vurderes i forhold til udstyrets alder og type. Den kosmetiske stand kan have væsentlig betydning for gensalgsværdien.

Batteriets tilstand

På bærbare computere, tablets og mobiltelefoner kan batteriets kapacitet og funktion have betydning for værdien. Et slidt eller defekt batteri kan derfor påvirke vurderingen.

Skærm og kabinet

Skader på skærm, hængsler, kabinet og andre synlige dele kan reducere værdien. Mindre almindelige brugsspor vurderes anderledes end egentlige skader.

Mangler og tilbehør

Manglende oplader, strømforsyning eller andre nødvendige dele kan påvirke værdien, ligesom låste enheder eller manglende mulighed for at nulstille udstyret kan have betydning.

VORES GRADING-SYSTEM

- Grade N - Helt nyt

- Grade A - Som nyt

- Grade B - Brugt, men god stand

- Grade C - Meget brugt udstyr

- Grade D  - Defekt udstyr

VORES GRADING-SYSTEM

For at gøre vurderingen af brugt IT-udstyr så ensartet og gennemskuelig som muligt anvender BuyBackIT et grading-system. Udstyret inddeles i Grade A, B, C eller N ud fra den kosmetiske og tekniske stand.

Gradingen er med til at fastlægge udstyrets værdi og giver et klart billede af, hvilken stand det enkelte produkt er i.

Gradingen indgår sammen med model, alder, specifikationer og den aktuelle markedsefterspørgsel i den samlede værdifastsættelse.

Grade N - Hent Nyt

Udstyr i Grade N er helt nyt og ubrugt. Det leveres enten i original, ubrudt emballage eller har aldrig været taget i brug eller pakket ud. Udstyret har ingen brugsspor og fremstår som nyt.

Grade A – Meget god stand

Udstyr i Grade A er i meget god stand med ingen eller kun minimale brugsspor. Udstyret fungerer korrekt og har ingen væsentlige kosmetiske defekter.

Grade B – God stand

Udstyr i Grade B er i god stand, men kan have synlige brugsspor eller mindre kosmetiske defekter. Brugssporene påvirker ikke udstyrets normale funktion.

Grade C – Tydelige brugsspor

Udstyr i Grade C har tydelige brugsspor eller kosmetiske defekter. Udstyret er fortsat funktionelt, men bærer tydeligt præg af tidligere brug.

Grade D – Fejl eller mangler

Grade D anvendes til defekt udstyr, der har funktionelle fejl eller mangler og derfor kan kræve reparation, udskiftning af komponenter eller anden behandling, før det kan genbruges eller videresælges.